---
title: "Driftsleder til Ulfborg Fjernvarme"
description: "Stillingen som driftsleder ved Ulfborg Fjernvarme A.m.b.a blevet ledig og søges besat 1.9.2026 eller hurtigst muligt herefter."
date: "2026-08-06"
created: "2026-08-06"
---

[Hjem](https://ulfborgfjernvarme.dk/)

                    [Nyheder](https://ulfborgfjernvarme.dk/nyheder)

                [Driftsleder til Ulfborg Fjernvarme](https://ulfborgfjernvarme.dk/nyheder/driftsleder-til-ulfborg-fjernvarme)

# Driftsleder til Ulfborg Fjernvarme

Da vores driftsleder gennem 12 år har valgt at søge nye udfordringer, er stillingen som driftsleder ved Ulfborg Fjernvarme A.m.b.a blevet ledig og søges besat 1.9.2026 eller hurtigst muligt herefter.

Ulfborg Fjernvarme leverer varme til omkring 1100 målerenheder, og værket har to fliskedler samt en oliekedel som backup.

Vi håber at vi snarest får byggetilladelse til en bygning, hvor der skal stå en el kedel og så skal vi have en ekstra akkumuleringstank, således vi kan være med på den grønne omstilling.

Ud over driftslederen er der ansat tre fuldtids driftsassistenter samt en kontorhjælper en dag om ugen. Driftslederen indgår i en vagtordning sammen med de tre driftsassistenter og har vagt hver fjerde uge.

## Dine opgaver og ansvarsområder

Som driftsleder, leder og fordeler du arbejdet omkring den daglige drift, hvor du har de tekniske ansvarsområder med leverandørkontakt, budgetter og planlægning af vedligehold på ledningsnet og selve varmeværket.

**Dine primære opgaver**

 - Produktionsplanlægning af varme (Biomasse, olie, og forhåbentlig el )

- Daglig drift og vedligehold af varmeværkets anlæg og systemer.

- Drift, vedligehold og optimering.

- Revisioner og teknisk opfølgning.

- Deltage i udvikling og implementering af nye projekter.

- Deltage i vagtordning sammen med det øvrige driftsteam.

## Din profil

Du er evt. maskinmester, VVS installatør eller lignende og har lyst til at arbejde helt tæt på driften af et energianlæg.

Du kan være erfaren eller nyuddannet, det vigtigste er, at du er teknisk nysgerrig, struktureret og motiveret for at lære. Du trives med ansvar og har mod på at sætte dig ind i hvad der er af nyudvikling inden for varmeforsyningsområdet.

**Det vigtigste er, at du:**

- Arbejder løsningsorienteret og bevarer overblikket også når det går stærkt

- Kan træffe beslutninger og handle når driften udfordres.

- Kan arbejde selvstændigt og i tæt tværfagligt samarbejde.

Du kommunikerer klart og professionelt, både mundligt og skriftligt, da du vil have dialog med kollegaer, myndigheder og eksterne samarbejdspartnere.

## Ansøgning

Lyder jobbet som noget for dig, så søg stillingen. Ved evt. spørgsmål kan formand for bestyrelsen, Povl Kastberg kontaktes på mobil 29384058

Ansøgning med relevante CV sendes til formand Povl Kastberg på mail: pkastberg@webspeed.dk

**Ansættelsesvilkår**

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pensionsordning, fritvalgsordning og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med KL

Ansøgningsfrist 31.8.2026 og afholder samtaler snarest herefter.
